Hvorfor er blockchain en revolutionerende teknologi?
Hmm, hvordan starter man lige sådan et indlæg her?
Jeg sidder og tænker på, hvad jeg ville skrive, hvis jeg skulle starte et indlæg om internettet tilbage i midten af 90’erne, da det blev åbnet for private (og jeg i øvrigt spenderede mange eftermiddage på det lokale bibliotek for at få adgang til services som Angelfire, Excite og Yahoo! for at suge viden til mig).
På det tidspunkt var der ikke nogen, der kunne forudse, hvad internettet ville ende med. Flere blev citeret for at mene, at det var en døgnflue. Andre kunne måske sætte nogle enkelte, konkrete brugsscenarier op - men i virkeligheden, var der ingen, der rent faktisk vidste, hvad det ville ende med.
På samme måde tror jeg heller ikke, der var mange, der kunne forudse, at opfindelsen af bilen ville betyde en komplet transformation af, hvordan byer opbygges. Eller forstod betydningen af Gutenbergs bogtrykkerkunst på tidspunktet.
I alle tilfælde var der sikkert nogen, der var klar over, at de nævnte var store opfindelser, men at forudsige præcist hvor store konsekvenser, de ville have - det kan vi nok ikke engang definere præcist den dag i dag.
Sammenligner jeg lige blockchain med opfindelsen af bilen og internettet?
Ja, på sin vis.
Ideerne er nemlig alle meta-ideer, og efter frigivelsen er de ikke mulige at trække tilbage igen. Der vil for altid være en tid før og en tid efter 31. oktober 2008, hvor Satoshi Nakamoto frigav et whitepaper, der beskriver teknologien bag bitcoin.
Men lad mig lige slå fast: Blockchain og bitcoin er ikke det samme - bitcoin er implementeret gennem blockchain teknologien. Blockchain teknologi - som koncept - kan bruges i langt bredere forstand end bitcoin og andre kryptovalutaer. Man kan betragte bitcoin som første anvendelse - en proof of concept, om man vil - af den underliggende blockchain teknologi.
Hvad er så det revolutionerende ved blockchain teknologi?
Jo, ser du.
Blockchain teknologien giver os for første gang en platform, der er:
- Decentral
- Åben
- Netværksbaseret
- Grænseløs
- Krypteret
- Tillidsuafhængig
Egenskaber, der kan give os det samme teknologispring, som internettet gav os tilbage i 90’erne.
Lad mig prøve at forklare ved at tage udgangspunkt i en simpel handelstransaktion og bruge bitcoin som eksempel på blockchain.
Eksempel: Sådan handler vi med hinanden i dag
Anders og Brit skal købe en gave til Christian. Brit finder en gave i butikken DimseXperten til 500 kr. og køber den med sit Dankort. Herefter beder hun Anders om at overføre 250 kr., som han nu skylder hende.
Transaktionen mellem Brit og DimseXperten håndteres i dag således:
Brit kan på sin konto se sine egne penge og sit eget forbrug, og når hun overfører penge, kan hun se, de trækkes på hendes konto:
I virkeligheden ser banken i en stor fælles transaktionsliste over hvilke konti, der har penge på, og hvor mange de har. Forestil dig, at transaktionslisten er en stor bog, der har en linje pr. transaktion. Hver linje beskriver hvem, der sender penge, og til hvem:
Når pengene skifter ejerskab, sker det ved, at den fælles transaktionsliste - som er en database i banken - opdateres med de penge, der fjernes fra Brits konto og indsættes på DimseXpertens konto.
Bankerne sørger for at synkronisere transaktioner mellem hinanden, så transaktioner også kan ske mellem banker. Det foregår på den måde, at alle banker har deres egne transaktionslister, som de udveksler med hinanden, når transaktioner går på tværs af bankerne. Derfor kan det tage lang tid, hvis det drejer sig om internationale transaktioner.
Når Brit efterfølgende beder Anders om at betale hende 250 kr. for sin del af gaven, er det igen banken, der opdaterer transaktionslisten.
Det resulterer i en transaktionsliste, der ser således ud:
Og sådan er vi altså afhængige af, at bankerne hjælper med at holde styr på hvem, der sender penge til hvem, hvad de har på deres konto, og hvad der flyttes rundt.
I bund og grund en meget simpel opgave, hvis ikke det var for en enkelt udfordring:
Pengene må aldrig bruges mere end én gang.
Det er grundlæggende derfor, vi betaler bankerne for at holde styr på denne del. Vi har simpelthen brug for, at der er en central styring af pengene, så Anders ikke kan sende de samme 250 kr. til Brit, som han tidligere på dagen har sendt til Erik.
Indtil nu er det kun bankerne, der kan løse denne udfordring.
Men så blev Bitcoin opfundet...
Derfor kan bitcoin blive revolutionerende
- og ændre måden, vi handler med hinanden på
Bitcoin og distribuerede systemer er i sig selv ikke revolutionerende. Teknologien er set og brugt før i historien. På samme måde er decentrale teknologier set og brugt før - bittorrent er et godt eksempel - og ligeledes kryptering
MEN det, der er så værdifuldt ved blockchain, er, at det er lykkedes at skabe en decentral platform, hvor det er muligt at styre digitalt ejerskab.
Det er ikke set før.
For alt, der er opbevaret digitalt (musik, film, dokumenter osv.), er - skåret ind til benet - en samling af 0’er og 1-taller. Hvis man har kunnet få adgang til det, så har det kunne kopieres uagtet, at der er gjort krav på ejerskab.
Der er i historien forsøgt forskellige løsninger med digital mediestyring (alle koblet på centrale tredjepart) uden det store held. 25 år efter opfindelsen af mp3-filen er den stadig det mest udbredte format inden for musik på nettet på trods af, at det ikke er lykkes at kontrollere kopiering af denne. For musikbranchen er det forbundet med store tab af omsætning, ligesom det også har været et angreb på de eksisterende forretningsmodeller - mp3-filen har f.eks. skabt grobund for streamingtjenester.
Tænk engang hvor katastrofalt det vil være, hvis det samme skete inden for valuta og ejerskab af finansielle aktiver!
Det absolut vigtigste i et finansielt system er at sikre, at pengene i systemet ikke kan “kopieres” og dermed bruges mere end én gang. Hvis det kan lade sig gøre, vil pengenes værdi pludseligt være ingenting værd.
Problemet kaldes også “double spend”.
Traditionelt har man kunne bruge kontanter for at styre pengene decentralt - men i den digitale verden, vi lever i i dag, er vi meget afhængige af, at bankerne har styr på den samlede liste over transaktioner og hvem, der ejer hvad.
Så når vi nu taler om, at bitcoin, der er baseret på blockchain, som er en decentral platform, kan gå ind og ændre på den måde, vi handler med hinanden i dag, rejser vi samtidigt spørgsmålet:
Hvordan sikrer vi, at penge og værdier kun kan bruges én gang i en digital verden uden at have en central styring af hvem, der ejer hvad?
Sådan holder blockchain styr på ejerskabet
Lad os få fakta på plads: Bitcoin kan ses som første brug af blockchain teknologien - om bitcoin bliver den krytovaluta, der slår igennem og revolutionerer den måde, vi handler på i dag, vides ikke endnu. Uanset kryptovaluta, er det blockchain teknologi, der i alle tilfælde holder styr på en samlet transaktionsliste med antal og ejere (ligesom bankerne har gjort). Blockchain vil også decentralt kunne holde styr på alt fra ejerskab over boliger, ophavsrettigheder, applikationer og meget mere. I den simpleste form vel at mærke.
Det eneste, det kræver, er blot, at der er tusindvis af computere til at styre blockchain, at der bruges rigtig meget strøm for at sikre konsensus, og at et globalt netværk sender overdrevet meget datatrafik rundt for at sikre netværkets stabilitet. :-)
... Altså hvad mange mener er spild af ressourcer.
Ethereum er faktisk et eksempel på en såkaldt blockchain version 2.0, som ikke blot holder styr på ejerskab, men faktisk lader transaktioner og ejerskab indgå i en programmeringsplatform. Men det vil jeg beskrive i dybden i et senere blogindlæg. Det forvirrer blot billedet her.
I næste blogindlæg beskriver jeg, hvordan blockchain teknologien er opbygget, og det giver dig svaret på, hvordan blockchain holder styr på ejerskaber.
Men lige nu kan jeg godt mærke, at spørgsmålene trænger sig på, og det er mere interessant at tale om tillid til teknologien generelt vs. tillid til mennesker.
For måske tænker du:
Jamen, hvad nu hvis jeg slet ikke er interesseret i den form for revolution af banken og mine handelstransaktioner? Min rådgiver Ulla er sød og hjælpsom, når jeg ringer til hende. Sidst vi talte sammen spurgte hun endda til min familie og tilbød at hjælpe med at oprette en børneopsparing. Hvorfor skulle jeg dog ville slippe for Ulla og erstatte hende med computere?
Det forstår jeg godt. Der er ikke noget problem med Ulla - eller med de fleste institutioner i Danmark i øvrigt. For at forstå betydningen af revolutionen er vi nødt til at zoome ud og se på verden som helhed.
Derfor kan det være svært at forstå værdien i blockchain teknologi
Når jeg skal forklare andre, hvorfor blockchain - og i dette tilfælde den grænseløse, netværksbaserede, åbne, decentrale, censurfri og uforanderlige valuta, som bitcoin er - er et paradigmeskifte på højde med internettet, går det op for mig, at os, der bor her i den lille, trygge andedam, som vi kalder Danmark, faktisk kan have svært ved at forstå de implikationer, teknologien har.
Det viser sig nemlig, at de fleste, jeg taler med, er ret tilfredse med deres bank. Jovist er der lidt høje gebyrer, men det har man jo vænnet sig til, at bankerne hele tiden indfører. Der er heller ikke så meget at udsætte på forsikringsselskaber. Selv staten har de fleste stor tillid til. Mit bud er, at det skyldes en mangeårig opbygning af tillid, der ikke er blevet brudt i væsentlig grad.
Så hvis man som jeg forsøger at forklare, at centrale autoriteter i princippet er sikkerhedshuller, og at den tillid, man viser, hurtigt kan misbruges, giver det ikke megen genlyd.
Selv med en uddybende forklaring om, at det kun er cirka 1,6 mia. mennesker i verden pt., der har en bankkonto, og at det vil betyde alverden for den økonomiske udvikling at få flere mennesker til at få en bank, så gør det lidt samme indtryk, som når man drøfter værdien af at få flere mennesker i verden på internettet. Det er lidt svært som dansker at sætte sig ind i, når det vi normalt forbinder med internetproblemer er, at der er dårlig dækning i sommerhuset.
Så for at gøre det lidt nemmere at sætte sig ind i, hvorfor en decentralisering af valuta og finansielle aktiver er godt, har jeg fundet et eksempel, der er tæt på Danmark og i princippet kunne være sket her.
Den græske finanskrise og den potentielle Grexit i 2012 (der nu er blevet overstrålet af Brexit) var første exitplan fra EU (dog på europæisk initiativ og ikke eget). Tiden op til var plaget af netop en stor krise i staten og banksektoren.
Mange kan nok huske de lange køer til hæveautomaterne, fordi bankerne - for at kontrollere at de ikke løb tør for penge - havde sat hårde begrænsninger på hvor mange penge, den almindelige græker måtte hæve hver dag. Fra den ene dag til den anden blev man som kunde i banken forment adgang til sine egne penge.
Bankernes argumentation var simpel: “Vi har ikke penge nok til, at alle hæver deres penge i panik, og vi gør det af bedste mening, når vi begrænser adgangen til penge”.
Men netop her ser vi, hvad problemet er.
De græske borgere havde udvist fuld tillid til bankerne i lang tid - som mange dog vil mene var lige lovligt lang tid nok, men lad nu det ligge - og pludselig finder de ud af hvor meget indflydelse, bankerne faktisk har på deres liv.
På samme måde findes der mange andre steder i verden, hvor det er langt værre og sværere at stole på autoriteterne.
Med blockchain slipper du for at stole på en tredjepart til at opbevare dine penge, styre dine forsikringer, mægle for ejendomskøb og mange andre funktioner, hvor det er normalt at bruge en tredjepart som mellemmand, fordi man er usikker på, om man kan stole på den person, man handler med.
Det er da revolutionerende!
